Salmedigteren Thomas Kingo.

I Danmark regner vi Thomas Kingo for ikke alene den betydeligste digter af salmer i 1600-tallet, men også dette århundredes betydeligste digter i det hele taget. Selv i vort århundrede er flere af hans salmer stadigvæk i levende brug og synges meget i vore kirker, selv om det ikke kan undgås, at flere af hans ord og vendinger virker fremmede i moderne ører.

Kingos baggrund.

Det paradoksale er, at denne foregangsmand for dette stykke dansk kultur faktisk var ud af en skotsk indvandrerslægt. Hans bedstefar, som han er opkaldt efter, var væver og rejste til Danmark for at arbejde ved hoffet på Kronborg, så han har formodentlig været med til at lave de vægtæpper, som stadig hænger der. Hans søn, Hans Thommesen Kingo, blev linnedvæver og det gik snart meget tilbage for ham økonomisk. Han giftede sig med præstedatteren Kirsten Sørensdatter i en alder af 38 år og bosatte sig i Slangerup i Nordsjælland.

Her blev Thomas Kingo født d. 15. September 1634. Meget tyder på, at barndomshjemmet i Slangerup ikke har haft mange penge at gøre godt med. Thomas Kingo lavede en gravsten over sin far med denne indskrift:

Jeg åtte ikke verdens guld
nu ejer jeg så megen muld,
som denne sten kan trykke.
Min rigdom var et ærligt navn;
et evigt liv i Himmelstavn,
det har jeg alt i eje.

eg var tilfreds med mine kår
og stoled på mit Fadervor,

så kan det være noget, der passer på ham selv. Men det kan også være et udtryk på barnets enfoldige tillid.

Om sin skolegang siger han i et digt:

Den vej, der lå til skolegang
besværlig var at træde,
den faldt mig stundom meget lang
og korted’ mig min glæde

så er det muligvis også et vidnesbyrd om, hvordan han oplevede skolen.

Den skole, som han begyndte i var byens danske skole, men han var ikke ret gammel, før han blev overført til Slangerup Latinskole, der svarer til vort gymnasium. Det tyder på, at han havde vist gode evner i skolen, men nok også at forældrene ønskede, at han skulle blive mere end en håndværker.

I 1650 skiftede den unge Thomas skole og kom til Frederiksborg Latinskole, hvorfor han måtte forlade barndomshjemmet. Å rsagen til dette skoleskift er omdiskuteret. Der findes en beretning om, at det var en bortvisning på grund af en pigehistorie. Den er der blevet rejst tvivl om, med god grund, for med sådan en historie som baggrund ville han ikke senere være kommet i betragtning som biskop. Det var reglen på denne tid. Desuden ville det ellers være mærkeligt at han skulle ønske at blive præst i sin fødeby. Men årsagen til flytningen får stå hen i det uvisse.

Men på den nye latinskole lagdes der meget vægt på at lære musik og poesi, og her udvikler den unge Kingo de evner, han senere skulle bruge som salmedigter. Han bliver nemlig oplært i barokdigtningens regler om de arkitektonisk opbyggede vers og reglerne for rim..

1654 bliver Thomas Kingo så optaget på Københavns Universitet, men det lukker samme år på grund af pest-epedemien så den unge student kommer først i gang året efter.

Samtidigt oliemaleri af skriftemål i kirken.

Vi ved intet om, hvordan Kingos studieår konkret har formet sig, men vi ved hvilke strømninger, der var gældende. På universitetet var det den lutherske ortodoksi, der var enerådende. Ortodoksi betyder rettroenhed, det går ud på i en sum at holde fast ved det evangelium, som reformationen havde kæmpet for og meget arbejde blev gjort med at formulere det klart og sætte modsætningen op til dels pavekirkens lære og dels diverse andre protestantiske lærer. Der var dog retninger, der trak en anden vej. Vi har retninger, der er mere eller mindre præget af calvinismen, og romerkirken gjorde sig endda gældende og forsøgte at få Danmark tilbage under pavestolen. Mange af disse bevægelser blev imødegået af Biskop Jesper Brochmann.

Endvidere kan det nævnes, at i denne tid var Jens Justesen studenterpræst, en alvorlig bodsprædikant, der var præget af Johan Arndts Den sande Kristendom, en opbyggelsesbog skrevet af en tysk teolog, der var meget præget af alvor og opfordring til bod.

Vi ved ikke hvor Kingo har stillet sig blandt alle disse strømninger i studietiden, men han må i hvert fald uundgåeligt være stødt ind i dem.

Tilbage til toppen

Kingo's samtid.

Frederik den 3.

Han sluttede sit studium i 1658 i en meget urolig periode i Danmarkshistorien. Frederik den III var den 1. Juli 1657 kommet i krig med svenskerne. Danskerne tabte og der blev sluttet en ydmygende fred i Roskilde 26. Februar 1658, så herefter var landet besat af svenske tropper. Den fred varede kun til august og selv om København holdt stand ved stormen København i 1659, så var landet i svenskernes vold indtil 1660, hvor freden endelig blev sluttet.

Så da Kingo gik ud og skulle have arbejde, var det ikke lykkelige tider for landet han gik ud til. Det var meget præget af armod som følge af svenskernes hærgen. Dengang var der ikke præstemangel, så den eneste mulighed var at blive huslærer. Det starter han med at være hos forstanderen på Frederiksborg Slot, men han skiftede lidt senere til at være hos fru Lene Rud på Vedbygård, Vestsjælland.

Det fortælles, at han under sin ansættelse der kom i klammeri med en svensk soldat, der ville stjæle hans hest. Det endte med at soldaten trak sin pistol og skød Kingo. Kuglen gik gennem kinden og ud gennem munden, så han reddede livet, men han havde et livsvarigt ar. Der findes malerier af Kingo, hvor man kan se dette ar. Han udviklede også et nært venskab med godsets forvalterpar Atke.

Efter fredsslutningen opstod den nye regeringsform, enevælden, hvor kongen regerede alene og adelen trådte tilbage. Borgerskabet og præsteskabet var tilhængere af denne nye styreform, der betød at de vandt frem på bekostning af adelen, og fra adskillige af Kingos hyldestdigte til kongen ved vi, at han også var en varm tilhænger af det enevældige monarki.

Tilbage til toppen

Kingo som præst og lejlighedsdigter.

I 1661 bliver han kapellan i Kirkehelsinge og Drøsselbjerg, ordineret af biskop Svane. Her kan han godt have bevaret den selskabelige omgang med vennerne fra huslærertiden, da afstanden ikke var så stor.

Hvornår Kingo begynder at skrive vers ved vi ikke, når man siger at han må have skrevet mange flere før de tidligste, som så bare er gået tabt, så skyldes det, at de tidlige ikke bærer præg af at være begynderarbejder.

De første digte er mest skæmtedigte, som nok har været skrevet for spøg for at more i festligt samvær med vennekredsen. Der er det sjove digt Næve Tud og Knud herud, som er meget omdiskuteret om det skal placeres i denne periode.Det har ikke meget med salmer at gøre, men det viser, at Kingo på dette tidspunkt har mestret barokdigtets arkitektonisk opbyggede form, som han senere skulle føre ind i salmedigtningen.

Slangerup Kirke, den by hvor Kingo

voksede op og senere virkede i sit første embede.

Kingos digtning tager virkelig fart, da han i september 1668 kommer til sin fødeby Slangerup som sognepræst. Her var der allerede en forgænger, Søren Poulsen Gullænder, der havde leveret en masse digte på bestilling. Kingo kommer nu til at videreføre denne tradition i præstegården, og han er nok også hvad vi vil kalde en større digter end Gullænder, som næsten ingen kender i dag. I denne periode bliver Thomas Kingo brugt til at skrive adskillige mindedigte, gravskrifter og bryllupskvad, altså verdslige brugsdigte til forskellige lejligheder. Det var noget som han fortsatte med hele livet, det er ikke uden grund, at en Kingo-biografi af Johannes Simonsen har undertitlen Hofpoet og Salmedigter. Vi skal bare ikke glemme, at også Kingos verdslige digte er gennemsyret af hans luthersk-ortodokse livssyn. Hans mindedigte ved begravelser er fulde af påmindelser om livets korthed og formaninger til til besindelse. Hans hyldestdigte til kongen taler om velsignelsen ved at lade gudsfrygten råde i landet. Og hans kærlighedsdigte er befriet for lummerhed.

Nu har jeg  valgt her at koncentrere mig om Kingo som salmedigter, men har vist nogle teksteksempler på hans verdslige digte for at vise, at for Kingo var det også Gud, der skulle bestemme hvad der skulle siges i hans verdslige digte. Det tyder på, at han også i det stykke var lutheraner. Han skelnede mellem det åndelige regimente, kirken, hvor Gud regerer i hjerterne ved evangeliets forkyndelse, og det verdslige regimente, riget, hvor Gud regerer i det ydre for at holde det onde i skak. Men også her er det Gud, der bestemmer.

Et af hans kendteste verdslige digte er kærlighedsdigtet Chrysilis, kærlighedsdigt, som formodentlig har Sille Worm, født Blackenborg som sin genstand. Hun var norsk af fødsel og blev gift med den ansete teolog Peder Worm, som Kingo var en meget nær ven af. Han blev glødende forelsket i Sille, men hans moral forbød ham at lægge an på hende. Men da hun blev enke, kunne han gifte sig med hende i 1669, da hendes sørgetid var ovre. Det blev et kortvarigt ægteskab, hun døde efter et halvt år. Men allerede i 1671 gifter Kingo sig igen, endnu engang med en præsteenke, der er meget ældre end ham selv.

Tilbage til toppen

Kingo's salmedigtning.

Forsiden af Å ndelige Sjungekor I, 1. udgivelse, hvor

menigheden lovsynger Gud i kor med engle.

Det er samme år som han udråbes til digterkonge i Danmark. Der er ikke noget underligt i, at en præst, der har været meget anerkendt som en stor digter, føler trang til på et tidspunkt at markere sig som salmedigter og vise at han også kan bruge sin digtning til Guds pris. I 1673 søger han kongens tilladelse til at udgive Å ndelige Sjungekor I. Del. Denne tilladelse bliver givet af kongen og året efter udkommer den. Her siger Kingo i forordet, at hans formål er at give danske salmer til gudfrygtigheds øvelse, "thi de danskes Å nd er dog ikke så fattig og forknyt, at den jo kan stige ligeså højt mod himmelen som andres, alligevel at den ikke blier ført på fremmede og udlændiske vinger." Her hentyder han formodentlig til, at adskillige af den daværende autoriserede salmebog Thommissøns salmebog for det meste indholdt oversættelser af tyske reformationssalmer og nogle latinske hymner. Han har ønsket at medvirke til at lave en dansk salmedigtning frem for al importen. Det kan godt være en stor fædrelandskærlighed, der er blusset op på baggrund af svenskerkrigene.

Samtidig skal han også forsvare, at han har brugt nogle af tidens meget yndede verdslige melodier til nogle af salmerne, især den franske balletkomponist Lullys melodier, der er meget brugt eller også er det nogle danske visemelodier. Her hedder det i forordet, at "når du for en melodis artigheds skyld kan høre en sang om Sodoma, så skulle du meget mere, om du er en sand kristen, høre en sang om Sion på den samme melodi."

Å ndelige Sjungekor er ikke tænkt som en kirkesalmebog, dengang brugte man salmerne meget mere bredt end i dag. Så sent som vor forrige salmebog hed Salmebog for Kirke og Hjem. De blev brugt til personlig fromhed. Den føjer sig til en genre, som var meget udbredt i denne tid: rejse- og bønnebogen, bøger der indeholdt bønner og salmer til personlig andagt. Mængden af disse bøger i denne tid er mangfoldig, de indeholder salmer med bønner til snart sagt enhver lejlighed.

Når Kingo synger jeg i salmerne, så skal det ikke forstås som Kingo selv, men som den troendes jeg, et jeg alle mennesker er med i. Det forudsætter evangeliets forkyndelse, hvor det i Luthers ånd er forkyndt, at frelsen er Guds alene, mennesket er modtageren, der bringer Gud sin tak for denne frelse. Alle Kingos salmer i jeg-form er en hjælp til denne fromhed.

Å ndelige Sjungekor I er stramt opbygget. Den indeholder en morgen- og aftensang til hver dag i ugen, 7 af hver, dertil knytter sig en gendigtning af hver af de syv bodssalmer fra Salmernes Bog, en til hver af ugens dage til at synge og bede midt på dagen, hvor det var tid at besinde sig. At det tjener til at løfte hjertet mod Gud, det slås an allerede i den første morgensalme:

Rind nu op i Jesu navn
du livsalig morgenrøde
jeg vil i basunen støde
hos min seng og hvilestavn!
Al min inderdel sig røre
med al tak for nattely,
og min frelsers lov opføre
til den høje himmelsky.

Men allerede her i disse aftensalmer er det den lutherske gudstro, der skinner igennem som en rød fane. Det er på den ene side menneskets totale fordærv, men samtidig den rige nåde i Kristus, der opvejer dette fordærv.

Forsiden af Å ndelige Sjungekor I, 2. ugivelse, hvor forsiden viser de kristne, der lovsynger Gud både i kirken og i deres hverdag i hjemmet og på arbejde.

O, min Gud, vær mig så god,
at du mig min synd tilgiver
og mit fejletal udskriver
med din Søns det dyre blod!
Thi så stor og overmåde
som min syndesamling er
 se! Så bundløs er din nåd
 imod mig og mod enhver.

Men ak, jeg arme Adams barn
urenhed sidder på min kjortelflig,
jeg vælter mig i synd og skarn,
og er Guds billede slet intet lig!
Mit hjertes tanke, ja min ord og då
 med syndens galgefrø er ombesåd.

Men, o Gud, vend dog dit øje
til din søns døds kraft og fynd,
tænk dog, hvad han måtte døje
for min purpurblodig synd.
Han tog på min skam og skyld
og jammers pinebyld,
derfor vil jeg synden hade
og med gråd hans smerter bade.

Samtidig bruger han i aftensalmerne aftenenen til en påmindelse om, at døden kommer en dag.

Et typisk gravmæle i samtiden, hvor døden nok omgives af pomp og pragt, men der mindes dog om døden.

Jeg triner nu ud i det duggefulde græs,
naturen siger mig: bi lidt, stat her og læs:
Se, morgenblomsteret, hvor er det falmet nu
Det var fragt,
nu det slagt,
ak! Kom det dog i hu.

I denne tid bliver han grusomt uvenner med Jacob Worm, en søn af Peder Worm. Jacob Worm har muligvis følt det uretfærdigt, at Kingo fik mere gunst end ham selv, og derfor skrev han også et hårdt smædedigt mod Kingo kaldet Kalotvisen. Kingo gav svar på tiltale og det blev en bitter strid.

Christian den 5.

En af grundene til at Kingo havde stor gunst skyldtes især Griffenfeld, der på det tidspunkt var en anset rådgiver hos Christian 5. Griffenfeld faldt senere i unåde hos kongen og det har helt givet også slækket meget på Thomas Kingos status. Vi skal senere vende tilbage til de konsekvenser, som det fik. Men dog ikke værre end at der i 1677 kom en forbedret udgave af Å ndelige Sjungekor, som udover morgen- og aftensalmerne yderligere indeholder et morgen og aftensuk til hver af dem, det er små bønner på vers. Flere af dem blev der senere sat melodi til og de er DDS som morgen- og aftensalmer. Det er bare det, at for Kingo var det ikke meningen, at de skulle synges men bare bedes i det stille. Disse år var også præget af den skånske krig, der begyndte i 1675, Christian 5.s forsøg på at vinde de tabte besiddelser tilbage.

Peder Griffenfeld.

Men Kingo har dog været i så høj gunst, at han samme år som den forbedrede udgave af Å ndelige Sjungekor bliver udnævnt til biskop i Odense og indvies 22. April. En sådan stilling er en travl stilling med mange embedsforretninger og administrative sager og derfor har vi ikke så mange enkeltdigte fra hans hånd i denne tid, kun nogle få mindedigte og digte til lykønskning af sejre i krigen.

Skt. Knuds kirke i Odense, domkirken,

hvor Kingo var biskop

Men i 1681, hvor han formodentlig nok er kommet ind i en ordentlig rytme med sit embede og derfor har fået overskud til mere, søger han kongen om tilladelse til at udgive Å ndelige Sjungekor II. I dette hæfte er fortalen rettet til dronningen, Charlotte Amalie, her lægges der igen vægt på at prise vort sprog som værende i kært sprog og ikke et vadmelssprog. Hæftet indeholder 20 salmer og 17 hjertesuk, men det er ikke knyttet til dagen som i Å ndelige Sjungekor I, men det er salmer og bønner til diverse lejligheder i kristenlivet: bod og anger, før, under og efter altergangen o. s. v. Men kristendomsopfattelsen er den samme: den lutherske bodsfromhed, hvor det er livsvigtigt med boden, for den er vejen til Gud, men også den klare forståelse af evangeliet som Guds gave.

I tiden som biskop falder hans gamle uven Jacob Worm i unåde på grund af flere satiriske digte mod monarken, og Kingo går i forbøn for ham og får ham benådet.

Tilbage til toppen

Sagen om Kingo's salmebog.

Forsiden af Vinterparten, hvor menighedens lovsang til 

Treenigheden samstemmer med den himmelske lovsang.

Den 27. Marts 1683 får Kingo et kongeligt brev om at lave en ny salmebog til kirkebrug. Nu har kongen ment, at det var tiltrængt med en ny salmebog efter at man havde haft Thommisøns i mange år. Det var en stor opgave at give en travl biskop, men faktisk var han hurtig, for allerede i 1685 fik han gjort Vinterparten klar med salmer til hver dag i kirkeåret fra 1. Søndag i Advent til 1. Søndag efter Påske, en der knytter sig til epistelen og en til evangeliet. Derud over er der salmer, der skal bruges til bods- og bededag og en række passionssalmer, salmer, der genfortæller Jesu lidelseshistorie. Dengang var det skik at holde gudstjenester på hverdagsaftener i fastetiden, hvor man gennemgik Jesu lidelse og død passionssalmerne er skrevet til brug ved disse gudstjenester. Der var ikke frit salmevalg på denne tid. Hver dag havde fastlagte salmer og derfor blev salmebogen opdelt efter kirkeåret med de faste salmer til hver dag.

Opbygningen af disse salmer er stort set ens: der kommer en genfortælling med udlægning af teksten, for epistelsalmernes vedkommende epistlen, for evangeliesalmernes vedkommende evangeliet og for passionssalmernes vedkommende stykket af lideslseshistorien og derefter er der så en bøn til Gud på baggrund af tekstens budskab, et troens svar på budskabet. Det er igen den lutherske teologi, hvor ordet er i centrum og salmesangen skal være en tjener for dette ord. Samtidig er lovsangen også troens svar til Gud.

Der måtte vel komme en sommerpart, en salmebog til resten af kirkeåret? Ja, det var meningen. Men historien om hvorfor der ikke gjorde det er en af de mest omtumlede af Kingos livshistorie.

Der måtte vel komme en sommerpart, en salmebog til resten af kirkeåret? Ja, det var meningen. Men historien om hvorfor der ikke gjorde det er en af de mest omtumlede af Kingos livshistorie.

Denne udkom i 1699 og er almindelig kendt som Kingos Salmebog, selv om Kingo ikke har været med i kommisionen. Men han fik til opgave at befordre den til trykkeriet og fik en vis indtægt ved salget af den. Det har afhjulpet lidt på tabet af Vinterpartens forkastelse. Derfor er der en del i dag, der forveksler Vinterparten og Kingos Salmebog. Det er ikke det samme, Vinterparten er første del af den salmebog, som kongen pludselig forkastede, Kingos Salmebog er den salmebog som så uden Kingos medvirken blev sat sammen.

Men det lykkedes dog biskoppen at få salmer med i den salmebog, der bar hans navn. Foruden salmer fra Vinterparten er der flere nye salmer af Kingo til den anden del af kirkeåret, som formodentlig nok havde været skrevet til brug i anden del af den forkastede salmebog. Der har så nok været en del salmer parat til udgivelse, som så desværre er gået tabt. Det ophæver heldigvis ikke værdien af de salmer vi har fra Kingo i dag.

Tilbage til toppen

Kingos sidste år.

Det er let at se hvordan det var en svær tid for Thomas Kingo som menneske, når vi dertil lægger, at han i 1694 blev enkemand igen. Han blev dog snart gift for tredje gang med den 29-årige Birgitte Balsløv, der var en forældreløs pige. Nogen ting peger på at hun allerede før bispindens død har været indtaget i Kingo, blandt andet har hun afslået flere tilbud fra bejlere, da det var kendt hvor bispindens sygdom bar hen ad. Hun har uden tvivl også været en god kone for den meget ældre biskop, men kampen om salmebogen tærede hårdt på ham. Dertil kom en ny stiftsprovst Karstens i 1699, som Kingo havde nogle bitre sammenstød med, det var ekstra hårdt eftersom han før havde været gode venner med ham. Karstens var gift med en steddatter af Kingo, og det har formodentlig også været biskoppen, der har skaffet ham embedet, men der opstod en strid om regnskabsførelsen, og den blev bitter.

Kingos Gravmæle

Dertil kom der sygdom og den 14. Oktober 1703 døde Thomas Kingo og blev begravet under stor højtidelighed fra Fraugde Kirke. Biskop Deichmann holdt ligtalen, der bærer præg af, at han havde et godt eftermæle. Men der var andre, der fældede en mindre nådig dom. Kingos eftermand i embedet rejste beskyldning mod ham for unøjagtighed i regnskaberne tilskyndet af Karstens, men det lykkedes Kingos enke at få ham renset for denne anklage.

Tilbage til toppen

Kingos betydning for eftertiden.

Der er ingen tvivl om, at Kingo var den ægte lutherdoms salmedigter, der også var en værdig bodens salmedigter, vejen til Gud gennem anger og tro. Men han kendte også menneskelivets vilkår og evighedshåbet. I lang tid var hans salmebog den autoriserede, der blev brugt ved gudstjenesten og det var denne kristendomsopfattelse, som på denne måde blev sunget ind i menigheden.

Senere gled den ud af brug, da den Evangelisk-Kristelige Salmebog holdt sit indtog. Adskillige kredse holdt fast ved Kingos Salmebog i utilfredshed med Evangelisk-Kristelig Salmebogs rationalistiske teologi. Grundtvig havde Kingo som sit store forbillede, og adskillige af hans salmer er med tydeligt forbillede, men også ofte en moddigtning af Kingo.

Tilbage til toppen